Et maleri skabt midt i konferencen
Til naturfagskonferencen Big Bang-konferencen skabte Institut for Urban Kunst et maleri live foran publikum.
På et 2 × 2 meter lærred udførte vi på én dag en abstrakt fortolkning af Big Bang, hvor messens jubilæumslogo for 10 år blev integreret i motivet.
Big Bang malet live
Big Bang er Danmarks største konference og messe for naturfag. Hvert år samler arrangementet undervisere, forskere og formidlere fra hele landet til oplæg, workshops og nye idéer til naturvidenskabelig undervisning.
I den summende messestemning skabte vi et maleri live foran deltagerne. Opgaven var at udvikle et stærkt kunstværk, som både kunne fungere som en oplevelse under konferencen og efterfølgende hænge i organisationens hovedkontor.
Arbejdet skulle udføres på blot fire timer og samtidig fungere indendørs foran et stort publikum.
Derfor arbejdede vi primært med vandbaseret spraymaling og tuscher, som gjorde det muligt at male hurtigt og præcist uden gener for omgivelserne.
Undervejs fulgte de mange deltagere processen tæt. Publikum kom med nysgerrige spørgsmål og kommentarer, mens motivet langsomt tog form – fra de første farveflader til det færdige billede af et abstrakt Big Bang. Resultatet blev både et markant maleri og en levende kunstoplevelse midt i konferencen.
Løsning / Effekt:
Live maleri skabt foran ca. 1.800 deltagere
2 × 2 meter lærred malet på fire timer
Abstrakt motiv inspireret af Big Bang
Jubilæumslogo integreret i værket
Færdigt kunstværk til ophængning i organisationens hovedkontor